Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune for skoleåret 2018/2019.

Fælles planlægningsramme for skolernei Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune og Lærerkreds Nord har forlænget den fælles planlægningsramme for udmøntningen af arbejdstid i Frederikshavn Kommune. Aftalen er justeret i forhold til den fælles evaluering i efteråret 2017.

Der er i planlægningen af det kommende skoleår fortsat brug for fokus på undervisningstimetallet, så alle lærere og børnehaveklasseledere får den nødvendige tid til at forberede og efterbehandle undervisningen.

Den budgetmæssige forudsætning bygger på et årligt gennemsnitligt undervisningstimetal pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseledere på 755 timer (fagfaglig og understøttende undervisning og holdtimer).

Følgegruppen vil i skoleåret 2018/2019 på baggrund af opgaveoversigterne følge det gennemsnitlige undervisningstimetal.

Følgegruppen vil i efteråret 2018 gennemføre en fælles evaluering.

Parterne er enige om, at der kommende skoleår skal være særlig fokus på at:

  • Der udarbejdes funktionsbeskrivelser for de øvrige opgaver for at skabe bedre sammenhæng mellem krav og ressourcer
  • Der er opmærksomhed på en balanceret opgavesammensætningen for lærere og børnehaveklasseledere der løser en større mængde opgaver der ikke er undervisning eller er på nedsat tid, med et særligt fokus på deltagelse i møder og omfanget af øvrige opgaver.
  • Der er opmærksomhed på, at overtid der udmøntes som afspadsering skal afspadseres i en aftalt fordeling af undervisningstid og den øvrige tid.

Parterne arbejder ud fra følgende succeskriterier:

  • At lærerne og børnehaveklasselederne oplever bedst mulige betingelser for at forberede og efterbehandle undervisningen.
  • At lærerne og børnehaveklasselederne oplever en reel dialog med ledelsen om deres samlede arbejdstid. Dialogen har medført en prioritering og en forventningsafstemning af arbejdsopgaverne, som giver lærerne og børnehaveklasselederne mulighed for at løse opgaven kvalificeret.
  • At lærerne og børnehaveklasselederne oplever større indflydelse på og forudsigelighed i arbejdet, både hvad angår planlægning og arbejdsopgavernes indhold.

Frederikshavn den august 2018